Et besøg i bofællesskabet Munksøgård

16. Sep 2020

En gruppe Vilev'ere drog for nylig på inspirationstur til bofællesskabet Munksøgård i Trekroner, hvor der blev vist rundt og præsenteret af intet mindre end Jytte Abildstrøm, én af initiativtagerne til stedet. Det var en fantastisk eftermiddag med sjove snakke og god inspiration til Vilevs kommende fællesarealer. Det var tydeligt, at alle til slut drømte sig langt væk til en dagligdag i bofællesskab! Det kan altså noget, blev vi enige om:-) Jytte fortalte om "opbygningen" af Munksøgård og fordelingen af de 5 grupper med ca. 20 boliger i hver - trods størrelsen, er der tydeligvis ikke en finger at sætte på fællesskabet. Måske pga. den klare struktur? Hver gruppe har et selvstændigt fælleshus, hvor der spises, strikkes, debatteres og festes. Hele fællesskabet har en bestyrelse, der vælges af beboerne og i alt findes 19 arbejdsgrupper med hver sit ansvarsområde. Altså - mange små fællesskaber i det store. Tak for en dejlig dag, Munksøgård og tak til Jytte for at sætte tankerne i gang hos os!

🌱 Følg med i Almenr – og i bevægelsen for det gode liv
Tilmeld dig Almenrs nyhedsbrev og bliv en del af vores fællesskab på 30.000 medlemmer.* Samtidig får du en gratis profil på vores platform, hvor du kan møde ligesindede.
*Når du er med i Almenr, er du samtidig en del af en bevægelse.
Vi bygger landsbyer og fællesskaber, hvor mennesker skaber mere – sammen.  

hej@almenr.dk
Bispevej 4a
DK-2400 København
CVR: 39174480