03. Nov 2025
## Hvordan kan vi sammen give eksisterende bygninger nyt liv – og samtidig skabe flere fællesskabsorienterede boliger? Det spørgsmål danner rammen om Almenrs nye udviklingsprojekt Mere Transformation. Sammen., som har modtaget støtte fra Bevar Mere – en filantropisk indsats skabt af _Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Dreyers Fond_.
## En indsats for at bevare – og transformere [Bevar Mere](https://www.bevar-mere.dk/) er sat i verden for at finde løsninger på, hvordan vi i højere grad kan skabe fremtidens boliger i de bygninger, vi allerede har. I stedet for at rive ned og bygge nyt, skal vi undersøge, hvordan eksisterende ejendomme kan omdannes og genanvendes – til gavn for både klima, lokalsamfund og fællesskab. Almenrs bidrag handler om at gøre transformation mulig nedefra. Vi ønsker at give borgere, fællesskaber og ildsjæle redskaberne til selv at starte og drive udviklingen af bofællesskaber i eksisterende bygninger.
## Et digitalt værktøj for borgerdrevne bofællesskaber Som en del af projektet udvikler vi et digitalt værktøj – en slags værktøjskasse for fællesskabsbårne boligprojekter. Formålet er at gøre det lettere at: - danne og organisere fællesskaber omkring konkrete ejendomme - forstå bygningers muligheder og barrierer for transformation - få viden og skabeloner til samarbejde med kommuner, banker og rådgivere - finde ligesindede, der deler samme vision Værktøjet udvikles i fællesskab med medlemmerne – i tråd med Almenrs princip: _Vi skaber fællesskaber, ikke produkter_.
## En bevægelse for at give bygninger nyt liv Med Mere. Transformation. Sammen. vil vi samle og styrke de kræfter, der allerede arbejder for at bevare, forvandle og genbruge. Projektet skal ikke blot resultere i et digitalt værktøj, men også styrke en bevægelse af mennesker, der tror på, at bygningsarv kan være nøglen til både bæredygtighed og fællesskab.
### **Derfor skal vi transformere langt flere bygninger – ikke bare bygge nyt** Danmark står midt i en stor forandring. Vi bliver flere ældre, færre børn – og efterspørgslen på mindre, fleksible og fællesskabsorienterede boliger stiger. Samtidig er en stor del af vores bygningsmasse bygget til en anden tid – både fysisk og socialt. Særligt parcelhuset er blevet et symbol på udfordringen. Over halvdelen af landets boliger er enfamiliehuse fra 1960’erne og 70’erne – ofte ejet af én generation, placeret i områder med faldende befolkningstal og stigende vedligeholdelsesbehov. Mange står halvtomme, underudnyttede eller på vej mod nedrivning. Men at rive ned og bygge nyt koster dyrt – både økonomisk, socialt og klimamæssigt. Byggeriet står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO₂-udledning. Hver gang vi genbruger en bygning i stedet for at bygge nyt, sparer vi både materialer, energi og kulturarv.
## En ny tilgang til fremtidens boligudvikling I stedet for at se gamle bygninger som et problem, skal vi se dem som en mulighed. En mulighed for at skabe fællesskab, bæredygtighed og liv – i eksisterende rammer. Det er netop dét, Mere Transformation. Sammen. handler om: at give borgere, ildsjæle og kommuner redskaberne til at forvandle eksisterende bygninger til bofællesskaber.
📸 _Billederne er udelukkende anvendt som inspirationsmateriale. Vi har fået godkendelse af henholdsvis Home Hobro og Eltoft Nielsen._
hej@almenr.dk
Bispevej 4a
DK-2400 København
CVR: 39174480