Tidsplan og naturlig ventilation

08. Jun 2023

# **Første spadestik var en skøn fest!** Stor tak for sidst ved den forrygende første spadestiksfest! Byggeriet er i gang – her med de første spadestik og Birgittes snapshop af den første gravko fra i tirsdags  Jeg har fået de skønneste tilbagemeldinger fra alle, der alle mærker den fede energi i projektet!

Det første, der konkret sker på byggepladsen, er spildevandsprojektet. Jordentreprenør Søren Kristiansen med projektleder Martin Hansen i spidsen (ja altså en Martin mere foruden EogPs Martin Kjær Ottosen, der er byggeleder) og FORS er rykket ind og de allerførste ting, der sker den næste uges tid er:

·    Fjernelse af højt græs der forhindrer synlige afmærkninger. ·   Opmålinger og afmærkning af hele spildevandsanlægget.  ·   Etablering af byggeplads med skurvogne mv (byggeplads udbygges løbende) ·   Afgrænsning af det lille område til prøvetagninger for evt forurenet jord, dér hvor der er har været et værksted i gamle dage.  ·   Opstart på gravning ved brønd HVO180S med undersøgelse og verificering af bundkote (se vedlagte kort ·   Og så går gravning af render i gang.

Jeg følger på i næste nyhedsbrev med en detaljeret oversigt over byggeprocessen, så I kan følge lidt med.  Her er i øvrigt et link til lidt flere billeder fra dagen (ikke redigeret endnu): <https://www.dropbox.com/sh/f15pa0gfvnourcq/AAAmPXELyVaHkIMmBJwkLrYja?dl=0>

# **Så er der meldt ny tidsplan klar og der er god og en træls nyhed:** # **Den trælse: Indflytning først i oktober. Det gode: Vi er nu lykkedes med energifællesskabet!**

Som I ved, har der været kæmpet bravt med vores ambitiøse vision om at skabe vores egen energiforsyning. Energiprojektet har vist sig betydeligt vanskeligere end forventet og det har desværre forsinket projekteringen, bl.a. viste det sig, at Radius, helt mod forventning og de meldinger HUA havde fået, ikke ville godkende el-delingen til varmepumperne. Siden vi i marts ellers var ved at være klare til at gå i jorden, har vi og HUA sammen arbejdet med at få energifælleskabets planer gjort mulige, herunder den svære kunst at få koordineret og vidensdele mellem mange rådgivere på tværs af HUAs og Almenrs rådsgiverteams, og som jeg beskrev i sidste nyhedsbrev, er det nu (næsten) endeligt faldet på plads. Således har Radius nu endeligt, efter at have skiftet mening 180 grader 3 gange (sic!) godkendt grundprincippet, hvilket bla. helt lavpraktisk også gør at de kan acceptere bestillerbreve, så det kan sættes i gang.

Desuden har vi ventet på den endelige udmatrikulering, der desværre har ladet vente på sig, da kommunen ikke har kunne træffe en afgørelse. Denne udmatrikulering havde betydning for FORS projektering af forsyningsprojekt, som dermed blev forsinket. Længere nede udfolder jeg nogle af processerne lidt mere, men først det, der fylder mest, nemlig den lidt trælse opdatering af tidsplanen på baggrund af, at forsyningsprojekterne først nu er færdige: Hvor EogP omkring nytår havde regnet med at gå i jorden i februar/marts, så kunne det først ske nu og det betyder at den nye tidsplan flytter den forventede indflytningsdato til oktober! Jeg ved hvor træls en nyhed det er, især for jer familier med skolebørn og vi har virkeligt kæmpet en brav kamp med forsyningsdelen for at undgå det, men status er at Martin fra EogP (der er SjMs byggechef og ansvarlig for at leverer byggeriet) nu har opdateret tidsplanen, der ser således ud med en såkaldt for EogP ”dagsbodsbærende” termin” sat til 11.10:

Som I ved, havde vi regnet med indflytning i august og endda, jvf nyhedsbrevet fra januar lige før energibomben sprang, håbet på endnu tidligere overdragelse, da vi sløjfede salgsfasen. Men vi må se i øjnene, at den nærmere kommer til at hedde oktober. Det er vigtigt, blot for at komme alle eventuelle misforståelser i forkøbet, at I forstår, at alle taber på dette og det er i absolut ingens interesse med en længere fase. EogP er meget ærgerlige, da udskydelsen af byggestart nedsætter den synenergi, de havde regnet med mellem byggepladserne Fridlev og SjM og et fordyret byggeri, de projektende rådgivere under EogP er på fast honorer og tjener intet på det og skal lave mere, og vi andre er super-ærgerlige af mange grunde – bl.a. fordi en indflytning i sommeren alt andet er at foretrække for efteråret og da flere familiers planer påvirkes, og så koster det os her i Almenr både tid og penge bl.a. til større renteudgifter.

De lidt mere tekniske baggrunde for udskydelsen af byggestart skal findes i to forhold: For det første så er projektet unikt og dermed fyldt med ubekendte faktorer. Hverken HUA, SjM eller for den sags skyld de projekterende rådgivere har prøvet noget som dette, og lovgivningen er ikke ligefrem imødekommende.  Det er klart, at havde vi valgt forsyning fra fx fjernvarmen, så havde det set anderledes ud, men til gengæld opnår vi både pionerstatus og konkrete økonomiske og miljømæssige gevinster på den lange bane. Yeah! Som bygherre af hver vores del har HUA og Almenr været i tæt kontakt og søgt bringe de mange ender sammen blandt rådgiverne – og stor tak til Tania og co for at vi sammen holder fanen højt 

For det anden løb både el og brinekredsprojektet ind i en række benspænd både med udfordringer med lovgivning og med de projekterende ingeniører.  WSP, der jo oprindeligt projekterede energiprojektet for HUA pva. Energifællesskabet, havde mangel på kvalificerede rådgivere og trak sig lige før jul fra el-delen og så i februar fra Brinekreds-projektet, netop som vi skulle færdiggøre projekteringen. Det viste sig vanskeligt at finde en erstatning da både Viggo Madsen (SjMs ingeniør) og andre som HUA havde fat i, ikke havde kapacitet. Endeligt fandt Tania og Henrik fra Kuben en god projekterende rådgiver i Damgaard, SWECO og Energii, som har ydet en kæmpe indsats for at få enderne til at mødes med de øvrige projekterende. Da dette er et unikt uafprøvet projekt har det krævet mere ekspertviden end rådgiver og entreprenør i første omgang kunne tappe ind i, og det har som sagt også krævet noget vidensdeling på tværs af Almenrs og HUA’s rådgiverteam, der begge løbende har forsøgt at tilpasse hinandens projekter. [[TNHU1]](https://applewebdata//6CE7408F-AF11-4E30-B174-976CF5F29A33#_msocom_1)  I slutningen af april kunne Damgaard fremsende det endelige brinekredsprojekt til SjM.

Også juraen og fortolkningen af principperne gav som sagt hovedpine med en Radius som noget modvillig modpart, der nåede at skifte position 3 gange (sic!) og sætte rystelser gennem projektet, før de først midt i maj efter mange runder godkendte HUAs principper for teknikfremføring.  På den anden side er der en række upsides:

\-   Vi har nu en godkendelse til at dele solcelle-el indenfor boliggrupperne  \-   Vi har en principiel model til, at energifællesskabet kan levere el til varmepumperne  \-   Vi er nået meget længere med hovedprojektet, da planen om parallelt projektering/byggeri (med den usikkerhed det skaber) nu ikke er nødvendig, da vi har udnyttet ”ventetiden” til at få projekteringen færdig.  \-   Selv de individuelle tilvalg er nået at blive færdige før byggeriet starter hvilket også forenkler processen. \-   Ved nu at have et såkaldt ”koordineret forsyningsprojekt” mindsker vi risikoen for fejl. \-   Vi har i mellemtiden fået 3 skønne familier mere med i fællesskabet. På risikosiden betyder det, at der pt nu kun er 2 usolgte boliger tilbage.

Så igen: øv at vi ikke når det til august som vi havde håbet, men også og allervigtigst: Stort tillykke med at jeres vision lykkes! Til slut lige et kort rids af rammerne for fremtidige varslinger:  Betyder denne tidsplan at forsinkelser eller fremrykninger ikke længere er mulige? Nej desværre kan man aldrig sige det helt sikkert. EogP er meget sikre i spyttet nu da energiforsyningen er på plads (deraf den ”dagsbodsbærende termin”) og Martin mener også, at den kan rykkes frem, når han får optimeret byggeplads mv. men der kan ske uventede ting.

Vi binder EogP med en ”dagsbodsbærende” termin” til den 11.10.23, og vi har, som I har udfærdiget det i købsaftalerne juridisk lidt mere fleksibilitet internt. Helt konkret begynder ”uret” at tikke ifht. til en dagsbodsbærende indflytningsdato, når den varsles formelt, hvilket sker forventeligt indenfor nogle mdr. efter at byggeriet er i gang. Forhåbentligt vil den kunne varsles til en tidligere dato end 11.10. men det tør vi først, når byggeriet er faldet godt ind i sin klare tidsplan, dvs. forventeligt på den anden side af sommeren. Herefter er betingelser således at byggeriet kan forsinkes i op til 4 mdr. fra den varslede dato. Bliver det forsinket mere end det har I med visse undtagelser ret til dagsboder fra Almenr (som Almenr så fører videre til EogP).  Da Martin og co. jo løbende arbejder med en byggeoptimering og tidligereoverdragelse, er dette som sagt en mere realistisk mulighed: Selvom dette er et luksusproblem, skal det også varsles, så I kan planlægge derefter og senest 6 mdr. før overdragelse.

# **Vigtigt nyt om ventilation: Nu skal der vælges på kvalificeret grundlag!**

Hele rådgiverholder er nu, som nævnt igennem projekteringen – og derigennem har de nu præciseret de udfordringer, der er med den manuelle/naturlige ventilation, som vi havde sat gang i at få undersøgt til bunds. Det har bl.a. haft den konsekvens, at rådgiverne er blevet nervøse for om alle forstår de adfærdskonsekvenser, der følger og derfor sidder vi lige nu og laver en gennemgang af disse så vi kan tage det endelige valg mellem manuel og mekanisk ventilation på en solidt grundlag. Forvent der at få et vigtigt nyhedsbrev i morgen fredag omkring dette så I kan snakke det igennem på fællesmødet på søndag. Jeg håber alt det ovenstående var rimeligt klart. Ellers om altid: Vi kæmper for og er her for jer, så tøv ikke med at række ud! De bedste hilsner /Lars og resten af Almenr

🌱 Følg med i Almenr – og i bevægelsen for det gode liv
Tilmeld dig Almenrs nyhedsbrev og bliv en del af vores fællesskab på 30.000 medlemmer.* Samtidig får du en gratis profil på vores platform, hvor du kan møde ligesindede.
*Når du er med i Almenr, er du samtidig en del af en bevægelse.
Vi bygger landsbyer og fællesskaber, hvor mennesker skaber mere – sammen.  

hej@almenr.dk
Bispevej 4a
DK-2400 København
CVR: 39174480